Herunder nogle praktiske informationer og forhold, som vi ønsker, du skal være bekendt med.
Vi ønsker at gøre opmærksom på, at alle AIDfotografer har selvstændigt ansvar for de opgaver, som de påtager sig og de agerer som privatindivider.
Betaling
Alle donationer indbetales direkte til den humanitære organisation, som du vælger blandt de listede. Kvitteringen for din indbetaling skal være
dateret efter indgåelse af aftale med os
og være os i hænde senest tre dage inden vi møder op.
Hvis du ønsker at tilkøbe fotografier ud over det antal, som pakken indeholder, vil de blive sendt til dig, når vi har modtaget en tilsvarende kvittering for donation.
Rettigheder
Brugsretten til fotos taget i AIDphoto.dk-regi tilfalder naturligvis dig alene. Dine fotos vil kun kunne bruges af AIDphoto.dk, såfremt vi har modtaget en skriftlig tilladelse fra dig.
Hvis du benytter dine fotos i offentlig sammenhæng, f.eks. Internetprofiler, pressesammenhæng etc. er du forpligtiget til at angive teksten "Foto: AIDphoto.dk" under fotografiet.
Priser
Priserne på hjemmesiden er minimumspriser. Men hvis du har råd og lyst til at donere mere, så gør endelig det. Husk at donationer over 500 kroner er fradragsberettigede, jf. Ligningslovens § 8A.
Fotografier
Ved den indledende kontakt med fotografen aftales, hvilke typer fotos, som skal tages. Du kan lade dig inspirere af eksemplerne på vores hjemmeside. Du får mulighed for at udvælge det betalte antal blandt de bedste, som er udvalgt af fotografen. Herefter vil de blive billedbehandlet og sendt per e-mail.
Gavekort
AIDphoto.dk udsteder elektroniske, printvenlige gavekort mod kvittering for en humanitær donation. Prisen for gavekortet svarer til det produkt, som ønskes. Gavekortet er gældende tre måneder fra udstedelsesdato og kan indløses hos din lokale AIDfotograf, listet her på hjemmesiden.
Du er velkommen til at kontakte os på mail eller ringe direkte til din nærmeste AIDfotograf, hvis du har yderligere spørgsmål.
Tak fordi du bruger AIDphoto.dk